Jeg ynder at påstå at jeg ikke har arbejdet én eneste dag i mit liv. 
– simpelthen fordi jeg har fået penge for min hobby.

Desværre er det ikke HELT sandt. I nogle jobs har jeg ladet min loyalitet tage overhånd, så jeg har gjort ting som jeg ikke var særligt god til, og slet ikke nød at gøre (i flere år ad gangen). I bagklogskabens klare lys kan jeg underholde med at det IKKE var dét værd. 

Jeg håber at andre kan lære lidt af det, især i disse tider hvor mange er helt paranoide med hensyn til at finde og fastholde et job. 
For alle parters skyld: Gør dét du er god til. Gør det du nyder at gøre. 
– og sørg for at få en rimelig løn og respekt for det. 

Vil ingen ansætte dig til det i en fast stilling, så ‘ansæt’ dig selv, og gå ud og find de kunder der har brug for dig. De findes. Med mindre din hobby er rytmisk lædersyning… – tror jeg… 

Så når sandheden skal frem har jeg arbejdet fire-fem år af mit liv. Lortjobs til en (forholdsvis) lorteløn. Men resten af tiden har jeg bare fået penge for at hygge mig. På dén måde bliver jeg aldrig rig i kroner og ører. Men penge er kun en af mange glæder. 

Så nu glæder jeg mig til det bliver mandag, og jeg kan hygge lidt mere med min hobby. – eller måske snyder jeg og laver lidt søndag aften? 😉

Kategorier: Blog