Læs gerne alle råd igennem. Måske kan du bruge et der ikke hører til din egen branche.
Denne artikel vil blive løbende opdateret med nye forslag.

Grafiske designere og andre servicefag

  • Opsøg de butikker, restauranter og hoteller der nu ligger stille.
  • Tilbyd dem at I kan bruge den inaktive periode på at optimere og forbedre deres aktiver.
  • Tilbyd dem en lang kredit – fx tre måneder. Det tjener du ikke penge på, her og nu, men du holder din forretning aktiv, og du kan lettere få udvidet kredit i banken, hvis du kan fremsende kopier af ubetalte fakturaer.

Supermarkeder og andre større butikker

  • Højst ti kunder i butikken ad gangen.
  • Henstil med skilte kunderne til at holde indbyrdes afstand.
  • Marker hvordan de skal stå i kø, med to meters afstand.
  • Indfør begrænsninger på antal af hver vare kunderne må købe: Visse varer max fem stk., andre varer max to stk.
  • Afslå kontant betaling (ikke lovligt, men…)
  • Indfør dele af åbningstiden hvor kun ældre og andre udsatte må handle, fx. 10-11.

Små købmænd og andre butikker

  • Indfør “gammeldags købmand” med et bord/skranke i døren ud til gaden. Lad kunderne bede om varer, som de ansatte henter i butikken, og udleverer ved skranken.
  • Marker på fortovet foran butikken hvordan kunderne skal stå i kø, med to meters afstand.
    Fx enten med gadekridt eller med asfaltstickers.
  • Indfør begrænsninger på antal af hver vare kunderne må købe: Visse varer max fem stk., andre varer max to stk.
  • Afslå kontant betaling (ikke lovligt, men…)

Hoteller, sommerhusudlejning m.fl.

  • Tilbyd kraftigt reducerede priser til kunder der har brug for individuel karantæne.
  • Den kraftigt reducerede pris betyder at gæsterne selv må sørge for at udføre stuepigearbejde, fx rede senge, skifte håndklæder, tage skrald ud.
  • Betaling og checkin via sms og MobilePay/Faktura.

Coaches, clairvoyante, prostituerede, terapeuter, rådgivere…

  • Tilbyd videokonferencer via fx Skype (evt. til en reduceret pris).

Værksteder o.lign.

  • Lav systemer så kunderne kan aflevere ure, biler, etc. med et minimum af kontakt.
  • Sælg gavekort (evt. med rabat).

Alle virksomheder

  • Sælg gavekort online.
  • Arranger online modeshows o.lign. for at fastholde kundernes opmærksomhed – gerne med humor.
  • Selvom din virksomhed styrtbløder vil du gerne have at kunderne husker at du viste ansvarlighed, hjælpsomhed, overskud og højt humør, da krisen var værst.
  • Der er en række støtteordninger og særlige regler som du skal sætte dig ind i. Der er bla. sat 40 milliarder af til hjælp til små virksomheder. Læs mere på https://virksomhedsguiden.dk/erhvervsfremme/content/temaer/coronavirus_og_din_virksomhed/ og generelt om Corona (COVID-19) på https://politi.dk/corona.
  • Opstil håndsprit ved indgangen til butikken.

Skilte

Du kan selv lave nogle skilte.
Du kan også hente en gratis skiltepakke her: http://rebelinc.se/covid19.zip.Hvis du har brug for hjælp til udformning eller produktion af skilte kan du kontakte mig på hej@rebelinc.se (jeg giver også lang kredit).

Din hjemmeside

Sørg for at opdatere din hjemmeside med de tiltag din virksomhed tager i forbindelse med krisen. Brug evt. en pop-up (til WordPress findes et godt og gratis plugin ved navn WP Popups (https://wordpress.org/plugins/wp-popups-lite/).Hvis du har brug for hjælp med din hjemmeside kan du kontakte mig på hej@rebelinc.se (jeg giver også lang kredit).

I ‘gråzonen’

Danmark – verden – er i en slags undtagelsestilstand, og somme tider må man ty til midler der måske ikke er helt ‘ortodokse’, for fællesskabets bedste.

  • Afvis betaling med kontanter, men henvis til betaling med kort, MobilePay, osv.
    Alternativt kan du have fryseposer liggende ved kassen, og du kan bede kunderne om at lægge kontanterne i en pose, som du lægger i kassen. Efterfølgende kan pengene hældes fra pose ned i et vandfad med sprit, og tages op og tørres. Det kan pengesedler godt tåle.
  • Hvis din butik er lukket efter de gældende regler skal du huske på at du som CVR-registreret har lov til at lave andet end dét din virksomhed formelt handler om. En frisør må fx gerne grave have for folk, og en tatovør må gerne køre ud som budservice. Det er tid til at prøve noget nyt.
Kategorier: Blog